KURSUS: SKAB DRAMA i din undervisning
Skab Drama i din undervisning – et forløb, hvor vi arbejder med, hvordan underviseren kan skabe æstetiske læreprocesser med redskaber hentet fra drama og teater – også i det vi traditionelt betragter som teoretisk ”tunge” fag.
Vi kan ikke understrege nok, at vores kurser er udviklet til undervisere.
Vi underviser i, hvordan man inddrager kreative og æstetiske læreprocesser i sin undervisning således, at den tilgodeser de mål, der er fastsat for den pågældende uddannelse, så eleverne får både faglig og personlige kompetencer i spil.
Vi anvender således drama som en æsteiske læreproces, hvor fokus ikke kun er er på drama- og teaterfaglige færdigheder, men i langt højere grad på, hvordan drama kan anvendes I en didaktiske og faglig kontekst.
Med vores faglige baggrund af både praktisk og teoretisk karakter er det vores opgave at formidle viden om, hvordan man kan skabe nye erfaringsrum for eleverne, så de inddrages i læreprocessen både kognitivt og følelsesmæssigt.
Dette kan gøres gennem anvendelse af Dramapædagogiske redskaber.