Hvem er Æstetisk Læring?

Susanne Bøgeløv Storm (f. 1964)
Foredragsholder – skuespiller – akademiker

Kompromisløs når det gælder kreativitetens indtog i fremtidens undervisning

Latter er til for at åbne hjernen, så fornuften kan slippe ind
Dario Fo, skuespiller og nobelpristager

Underviser du? Men er godt klar over, at gammeldags tavleundervisning i fremtiden skal erstattes af mere tidssvarende undervisningsformer? Så er det Susanne Bøgeløv Storm du skal have fat i.

Susanne Bøgeløv Storms store passion er at skabe rum for meget, meget mere kreativitet i hele vores uddannelsessystem.

I 2012 grundlagde Susanne Bøgeløv Storm virksomheden: Æstetisk Læring.

Et navn hun hurtigt opdagede, har samme effekt, som når forældre kalder deres nyfødte for Altan eller Dyne (jo, det er rigtige navne), og folk derfor står undrende tilbage og tænker: ”Det har nok en dybereliggende mening et sted…..”

Og Susanne Bøgeløv Storm ville da også allerhelst have kaldt sin virksomhed for:

Kom nu væk fra den kedelige tavleundervisning og brug i stedet inspirerende og kreative redskaber hentet fra kunstens verden – UDEN at man behøver gå på kompromis med fagligheden, og skab undervisning, der er både kreativ, sjov og top relevant for de unge mennesker vores fremtidige samfund skal bestå af” – firmaet.

Men det blev for langt.

Derfor sørger Susanne Bøgeløv Storm for i dag at forklare, at æstetik også kan forstås som en måde at lære på, hvor kroppen går forrest i læreprocessen.

Og det er omdrejningspunktet i hendes foredrag og workshops.

Absolut ikke for alle

Det er dog langt fra alle Susanne Bøgeløv Storms foredrag og workshops henvender sig til! De der mener at test, konsekvenspædagogik og tigermødre fra Kina er løsningen på udfordringerne i moderne undervisning af unge mennesker, skal ikke regne med at få valuta for pengene på Susannes workshops og foredrag.

Er man derimod åben og nysgerrig over for, hvordan kunstens verden kan inspirere og berige vores måde at tilegne os viden på, så er Susannes kurser og workshops noget der vender op og ned på dine forestillinger om, hvad man kan

Københavneren der flyttede på Heden

Susanne Bøgeløv Storm er oprindelig fra hovedstaden, men bor i dag på 25. år midt på den jyske hede i byen Brande. Her holder hun stædigt fast på sin københavnske dialekt og ved godt, at hun nok aldrig som tilflytter får status af ægte Brandit.

Ung i 80´erne – hvor heldig kan man være

Susanne Bøgeløv Storm har langt fra gået den snorlige vej for at nå, hvor hun er i dag. Tvært imod var Susanne Bøgeløv Storm så privilegeret, at hun som ung i 1980´erne, fik mulighed for at slå nogle meget skæve sving på sin vej, der ikke altid så ud til at føre nogen steder hen. På trods af at tiden dikterede skulderpuder og koboltblå øjenskygge i hendes ungdom, var det også en tid, hvor hun fik mulighed for at fordybe sig i- og forfølge de interesser, hun fik passion for undervejs i sit liv.

Dannelsesrejse i stedet for gymnasiet

I stedet for at gå på gymnasiet rejste Susanne Bøgeløv Storm til Portugal som udvekslingsstuderende og boede hos en arbejderfamilie, hvor forældrene var analfabeter. Her arbejde med unge udsatte prostituerede kvinder, spillede teater og fik venner fra det meste af verden.

Susanne Bøgeløv Storm husker, hvordan hun indigneret fortalte sine unge portugisiske venner om de uretfærdigheder, der foregik i hendes hjemland, hvor man netop var ved at skære ned på Statens Uddannelsesstøtte. Hvortil de unge portugisere meget forundret spurgte: Får man da penge for at studere i dit land? Det blev en kæmpe dannelsesrejse for Susanne Bøgeløv Storm.

Fra udøvende kunstner til akademiker

Hjemme igen tog hun en skuespiller- og performanceuddannelse og levede som udøvende kunstner hele sin ungdom. Senere blev hun en passioneret underviser bl.a. i højskoleverdenen og på flere andre uddannelsessteder og senest har hun toppet det hele af med en akademisk kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Nu kunne hun sætte fine ord på al det, hun havde lavet ind til nu.

Unik cocktail af kompetencer

Den unikke cocktail af både kunstneriske, undervisningsmæssige og akademiske kompetencer kommer i dag alle hendes kunder til gode, når de deltager i hendes spændende og fængslende foredrag eller deltager på Susanne Bøgeløv Storms helt unikke workshops, der nyder stor anderkendelse. Se hvad tidligere kursister siger HER.

PÅ Susannes workshops kan du regne med en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor der bliver rusket op i dine selvfølgeligheder og hvor du 80% af tiden får lov til at bestille noget – med kroppen. Med dit nærvær. Med dit indre legebarn. Med din skabertrang. Og med din lyst til at udfordre dig selv – på den gode måde.

De sidste 20 % af tiden sætter vi det hele i perspektiv med lange dyre ord og akademiske vendinger hentet direkte fra den sidste ny og opdaterede forskning fra eksperterne på feltet.

International arbejdsplads

Selvom det geografiske udgangspunkt er Danmark, så samarbejder Susanne med folk fra både Skandinavien, resten af Europa og USA.

Om Susanne Bøgeløv Storm – helt kort:

Susanne er oprindelig uddannet skuespiller og dramalærer og har i mange år arbejdet først som skuespiller, performer og danser og siden som underviser på både seminarier, højskoler og i erhvervsskoleregi.

Hun har en kandidatuddannelse inden for pædagogisk psykologi med speciale i æstetiske læreprocesser. Hun forstår derfor at formidle viden om æstetisk læring i både teori og praksis.

Æstetisk Læring samarbejder med en række eksterne samarbejdspartnere inden for både undervisning, kommunikation, scenekunst, billedkunst samt med partnere fra den akademiske verden.

Se eksempler på hvem det er under “Partnere” i menuen.